Tips

Den sidste (sen)sommerdag?

• Udskriv
• Email

Detaljer

Senest opdateret: Torsdag, 9. juli 2015 16:56

Skrevet af Administrator

Lørdag, 20 september. – fortalt af Lone og Karen Margrethe.

KM:
Vejrudsigten så ud til at holde, havde checket mange gange på ”strandvejr”,
Så jeg må på tur, ud på vandet med Bedstemor And.
Og sandelig om ikke Lone inviterer os alle 18.45 fredag aften. Fint.

Lone:
Det var kun Karen Margrethe,, der kunne, og vi aftalte kl. 9:30. Da jeg kørte hjemmefra kl. 9:15, skinnede solen, da jeg kom i klubhuset, kunne jeg næsten ikke se broen og Boye Kjær og Jørgen Thomsen stod og drak kaffe. Efter en del snak om sikkerhed og et par kopper kaffe mere lettede tågen, så vi nu kunne se på tværs af fjorden og godt op mod Lyndby. Boye havde ikke så meget tid, så han tog hjem igen. Karen Magrethe og jeg havde aftalt frokost på Gershøj kro med vores mænd og ville først være retur kl. 16 -17:00 Dette havde Jørgen ikke tid til heller, og da jeg ikke ville lade ham ro alene rundt på fjorden, - vi vidste jo ikke ,om tågen lukkede af igen -  og han er ikke frigivet endnu, men har EPP2 og har været med i 2 år, ja så tog han også hjem igen. Jeg gennemgik mine sikkerhedsting, herunder kompas, fløjte, sikkerhedsline/træktov, varmt tøj og termoflaske med varmt vand til kaffe/te/kakao mm og vi roede ud.

Sikken en flot tur i spejlblankt vand og de smukkeste farver indenfor grå. Det var lavvandet og meget klart vand på trods af at det stadigvæk er 15º. Vi (KM: læs: Lone) lagde en kompasrute op ad fjorden, bare i tilfælde af tågen kom retur, mens vi krydsede over til vestsiden, men det gjorde den ikke.
Oppe mellem Hyldeholm og Langholm så vi dog en gruppe kajakroere ude i den fri fjord, det mente vi var lidt vovet. Vi holdte en kort pause ved Strandlund med lidt nøddesnacks. Periodisk begyndte solen at skinne igennem den lette fjerne dis som vejret nu var blevet til, stadigvæk blikstille vand. Ankommet vel i Gershøj efter en fantastisk stille tur, - der var jo kun os selv til at støjforurene, - stod vores mænd klar med skiftetøj til et krobesøg, bare så vi ikke lugtede for meget af våd sæl☺

KM:
Fin frokost, sild og clubsandwich, dog ikke det hele til alle, - vi skulle gerne kunne rejse os igen. Udsigten var herlig, og selskabet ligeså.
Mændene vinkede, og Lone og jeg tog fat på hjemturen.

Lone:
Nu kom solen frem, og vinden tiltog lidt, men stadigvæk ikke til en målbar styrke, kun nok til at disen blev skubbet væk.
På turen hjem var der nu kommet folk på fjorden. Flere sejlbåde, som dog havde motoren gående, kom forbi. Flere flokke af kajakroer udnyttede også dette smukke vejr.
Vi drak kaffe ved Mastehuset og havde slet ikke lyst til at denne tur skulle stoppe, men vi havde jo skrevet hjemkomst kl 16:30, og hvis der nu kom andre i klubben og undrede sig over, hvor vi blev af, så vi måtte videre.
Vel hjemme igen kom Inger og tog en tur i kajak, og før vi var færdige, kom Jørgen heldigvis også retur og tog en tur i denne smukke seneftermiddags stille og rolige vand.
Virkelig en dag " man ikke ville hjem fra", en af de få, hvor vandet er så blikstille og igen var støjkilderne få og jeg nød selskabet med min romakker og naturen. Og heldigvis for Karen Margrethe, for vi var begge enige om, at vi var aldrig taget ud alene om formiddagen.
Så jo vi havde en god tur.

KM:
Konceptet kan varmt anbefales, og turen skulle jo også have fundet sted d. 14. september,
hvor Laila og Else inviterede, men hvor vejret forhindrede udflugten.
Der er stadigvæk nogle weekender, før vandtemp. kommer under 10º, så vær klar og kom ud og nyd fjorden -før det hedder vinterroning med tørdragt m.m.
 
Tak til Lone, som tog initiativet denne gang til både turen og denne beretning.

Karen Margrethe og Lone