Наши партнеры:
Artikler

Artikler

Gode råd om vinterroning

I Danmark skal man altid tage hensyn til vejret. Fra barnsben har vi lært, at selv den varmeste sommerdag pludselig kan blive så kold, at man begynder at fryse. Vi ved, at vind, væde og selv moderat kulde hurtigt kan afkøle os. Vi ved også, at der altid er koldere på havet end i land. Og vi ved, at det er ubehageligt at fryse. Men ved vi også, at vi - når vi først bliver rigtig kolde - ikke længere kan reagere rigtigt i en vanskelig situation?

Læs Søsportens Sikkerhedsråd om kulde her.

Gode råd ved vinterroning
Bær altid redningsvest. Læs Søsportens Sikkerhedsråd om redningsveste.

Klæd dig på efter 3-lagsprincippet.

Sørg for at holde dig i bevægelse, så koldt blod fra de hvilende muskler ikke pludselig "oversvømmer" de dybere dele af kroppen og medfører meget kraftige og helt ukontrollerbare kulderystelser.

Tag altid ekstra tørt og varmt tøj med i båden. Ved aktiv roning er det ikke nødvendigt med ret meget tøj på. Hvis en af de andre får en rorskade, vælter eller på anden måde tvinger dig til at stoppe roningen - så er det vigtigt at kunne supplere påklædningen til de nye forhold. Opbevar det let tilgængeligt. Bliver du kold så bringer du lettere dig selv - og de andre i fare.

Ansvar. Påtal det hvis du syntes at andre bærer sig dumt ad.

Rohansker. Hav altid rohansker i båden - selv om du ikke forventer at bruge dem. Når først hænderne bliver kolde, kan de ikke være dig selv eller andre til megen hjælp

Hue. Brug hue - eller tag altid en med. Langt den største del at vores varmetab sker gennem hovedet - og især når vi er klædt på som vi normalt er på en rotur. Vælg en hue der bliver siddende på selv om du ryger en tur i vandet.

Lav en nødpakke Pak en plastikpose med fodtøj, hue, vanter, trøje, alutæppe, chokolade - og forsejl den vandtæt med tape. (Eller køb en pose med vandtæt lukning) Tag den med på alle roturene hele vinteren - får du ikke brug for den, så kan du bryd forsejlingen til foråret og nyde chokoladen - med tanker om en god vintersæson.

Afstand til land. Tilpas afstanden til land efter hvor langt du er sikker på at du kan svømme den pågældende dag - ro ikke bare der hvor du plejer. Det skal være i dine tanker hele tiden, under hele roturen, hver gang!!

Is. Ro aldrig hvor der er is mellem dig og land. Hold dig langt væk, hvis strømmen føre ind under isen

Bådvalg. Vælg en bådtype hvor du er sikker på, at du kan holde balancen under de forhold der netop er den pågældende dag.

Opdrift. Vær sikker på at der er opdrift nok i båden til at den kan holde både sig selv og dig oppe. Det kan være hensigtsmæssigt at kunne lægge sig op bag på båden og plaske sig ind, i tilfælde af en kæntring.

Neopren eller tørdragt. Overvej om du vil kunne anvende neoprenpåklædning eller tørdragt når du ror. Ved roning med høj puls kan det være svært at komme af med varmen gennem neoprenen - men er du en af dem der "absolut skal ro med høj puls uanset vejr og vind? Neoprenen og tørdragt vil give store fordele i tilfælde af kæntring - både mod kuldeschock og mod afkøling - den vil også give dig lidt mere opdrift.

Hvis du falder over bord
  • Undgå at sluge vand ved det første gisp.
  • Undgå at svømme førend vejrtrækningen er under rimelig kontrol.
  • Bliv ved båden, og kravl op i eller på den.
  • Kan du ikke komme op af vandet, så lig stille og luk alle tøjets åbninger så tæt som muligt. Tag hætte eller hue på hovedet.
  • Ved eftersøgning til søs anvendes varmesøgende, infrarødt udstyr. Hvis man som eftersøgt observerer eftersøgningsskibe eller -helikoptere, er det nødvendigt at tage hue eller hætte midlertidigt af, således at eftersøgningsudstyret kan "se" det varme hoved.
  • Svøm kun hvis der er meget kort afstand til land eller til en genstand, der kan bruges til at holde dig flydende.

Afkøling i luft
Luftens temperatur og vindhastigheden er afgørende for afkølingen. Vindhastighedens indflydelse har givet anledning til opstillingen af den såkaldte "Wind Chill Factor", hvor man angiver en målt kombination af lufttemperatur og vindhastighed ved den lufttemperatur, der ved stillestående luft ville give samme afkøling. "Wind Chill Factor" er udarbejdet med det formål at fortælle, hvor lang tid der vil gå, før der opstår forfrysninger i ubeskyttet hud.
Mere alvorlig for sejlere er kombinationen af lav temperatur, vind og vand, idet afkølingen øges kraftigt, når den stillestående, højisolerende luft i tøjet udskiftes med vand, der har høj varmeledningsevne.

Windchill
Risikoen for forfrysninger afhænger blandt andet af kuldegraderne og vindstyrken. Jo mere det blæser, des færre kuldegrader skal der til, for at forårsage forfrysninger - se Windchill-tabellen.

Kom kulden i forkøbet - hav altid ekstra tøj med ombord !
Det er vigtigt at være ordentligt påklædt - også selv om man kun regner med at skulle være udendørs i kortere tid. Varmt og vindtæt tøj er god beskyttelse for kroppen, men også kroppens ekstremiteter (ører, næse, hage, fingre og tæer) skal være ordentligt tildækket. I disse områder af kroppen nedsættes blodomløbet i kulde og kuldepåvirkninger fører derfor hurtigere til forfrysninger her.
 



En person, der falder i vandet, udsættes for et kraftigt tab af varme. Hvor meget, afhænger ud over af vandtemperaturen af en række andre faktorer: kropsbygning, alder, køn, aktivitet, påklædning og bølgernes størrelse. Ved afkøling i vand vil temperaturen i hænder og fødder hurtigt falde til vandets temperatur. Allerede ved 7 gr.C opstår der lokal lammelse af nerverne. Huden bliver følelsesløs, og neverne kan kan ikke længere styre musklerne. Man vil stort set være hjælpeløs i vandet og overlevelsen vil være bestemt af det anvendte redningsmiddel og andres hjælp.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning har været forsøgt.

Behandling af kuldeskadede personer bør altid - hvis muligt - foregå under lægekontrol. Hurtig indsats kan dog være af afgørende betydning, hvorfor nedenstående retningslinier for vurdering og behandling af kuldeskadede personer, kan anvendes indtil professionel hjælp er til stede.

Retningslinier for iagttagelse af en kuldeskadet persons symptomer. Vær opmærksom på, at de færreste termometre kan måle kropstemperaturer lavere end 35 gr.C.
  • Legemstemperatur mellem 37-35 gr. C: Kulderystelser. Kommer i ture. Personen er ved bevidsthed. Arme og ben kan være kuldelammede. Huden er bleg evt. marmoreret.
  • Legemstemperatur mellem 35-30 gr. C: Kulderystelserne aftager og ophører ved ca. 33 gr. C, og personen virker omtåget. Ved ca. 30 gr.C indtræder bevidstløshed. Kulden gør arme og ben stive. Huden er blå-marmoreret. Pulsen er tiltagens uregelmæssig.
  • Legemstemteratur under 30 gr. C: Personen er bevidstløs. Pulsen er uregelmæssig. Pupillerne kan være store og alle tegn på liv mangler. Huden kan være rødlig eller marmoreret. Det er vigtigt at gøre sig klart, at en person, der har opholdt sig i koldt vand, kan være skindød. Ingen afkølet person må derfor erklæres for død, før genoplivning/opvarmning har været forsøgt.

Stands yderligere afkøling.

Den kuldeskadede anbringes der, hvor man bedst kan behandle ham i læ. Det våde tøj tages forsigtigt af. Søg at bevæge den afkølede så skånsomt som muligt. Kraftige bevægelser af de meget kolde arme og ben kan medføre, at kredsløbet dér stimuleres, så det varmere blod fra legemets dybere dele afkøles og dette vil medføre et yderligere fald i den dybe krops temperatur.

Behandling af kuldeskadet person
En afkølet person (hypoterm) kan være uden sikre livstegn med fravær af vejrtrækning og puls. Husk derfor det gamle ord om, at ingen afkølet person må erklæres for død, før forsøg på genoplivning/opvarmning har vist sig resultatløse.

Fritidssejlads i koldt vejr/vand kræver ekstra omtanke. Se listen af gode råd FØR du begiver dig ud ! Viden kan redde liv.

Langsom genopvarmning
Stands yderligere afkøling. Pak den kuldeskadede ind i tæpper,så han isoleres fra omgivelserne. Tæpperne må ikke være opvarmede og indpakningen skal hvis muligt foregå i et køligt rum. For megen pludselig varme vil medføre en åbning af hudens blodkar, hvorved legemets forsvar mod varmetab ødelægges.
Indpakningen skal sikre, at han egen varmeproduktion varmer ham op indefra. Kroppen og benene skal derfor pakkes ind i et tæppe for sig. Herefter pakkes armene og hovedet ind i et andet tæppe. Det er især vigtigt at pakke hovedet godt ind, da varmetabet herfra vil være meget stort. Langsom genopvarmning vil få den dybe legemstemperatur til at stige med ca. 1 grad i timen. Når personen er ved bevidsthed gives varm (ikke skoldhed), sukkerholdig alkoholfri drik.

Hurtig genopvarmning
Må kun foregå under lægekontrol.

Generelt
Ved alle former for genopvarmning gælder, at personen efter at være kommet til selv skal holdes under observation i et døgn.



Kvaliteten af en dragt og en persons fysik kan ændre den anførte rækkefølge. Kurvernes usikkerhed øges med stigende vandtemperatur.

Der er to forskellige problemer for en person som vælter i vandet.
Dels er der "kuldechocket" som opstår straks, og dels er der "afkøling" - (hypertermi) - som tiltager efterhånden som tiden går.

Når vi ror med høj plus er vi forholdsvis let påklædte- er du forberedt til at kunne gøre et længere stop på turen?
Der kan opstå en skade, en anden kænter eller andet - du er ikke til meget hjælp når du først er blå eller fingerne er stive - det kan endda hurtigt blive vanskeligt at genoptage roningen på forsvarlig vis!

Læs Søsportens Sikkerhedsråd pjese om kulde og påklædning