Наши партнеры:
Nyheder

Rosæson 2019

Starter med vores standerhejsning søndag. 31 marts kl. 14:00.

Se vores aktivitetskalender når den kommer.

Roer du inriggere og ikke allerede er på et fast hold, så kontakt Lisette Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Er du frigivet kajakroer, må du ro fra standerhejsning til standerstrygning. Fra solopgang til solnedgang.

Dog skal du være meget opmærksom på vandets temperatur, da dette giver visse restriktioner. Ved temperature under 10º skal du bære tørdragt. Fra 10º og til 15º vil en våddragt være anbefalet. Beklædningen skal tilpasses de aktuelle vejrforhold pga. kuldepåvirkning, se folderen ”Værd at vide om kulde og beklædning til søs” her. Ligger også i klubhuset. Se i øvrigt vores reglement her.

Vil du have genopfrisket dine færdigheder eller ikke frigivet endnu, så starter vi op med en svømmehalstur før vi går på fjorden. Læs mere her.

Er du ny og gerne vil lære at ro turkajak eller i inriggere – så velkommen til.

Du skal kunne svømme, som inriggere 300m, som kajakroer 600m. Svømmebevis skal forevises ved indmeldelse og må ikke være ældre end 2 år. Svømmeprøven kan aflægges sidst i april mdr. hvor klubben har lejet Maglegårdsbadet eller i en offentlig svømmehal. Snak med livredderen før du begynder at svømme, han/hun skal attestere dine svømmede meter. Kan også aflægges i fjorden ved klubhuset – dog i noget køligere vand.

Som kajakroer må du ikke lide af en sygdom, der kan medføre lammelse eller bevidsthedstab.

Være minimum 12 år. For deltager under 18 år og umyndige over 18 år, kræves forældres / værges tilladelse. Ingen børn uden også forældredeltagelse. Ingen maksimum alder. Vi er mange senior i både kajak og inriggere.

At udføre redningsøvelser i kajak, kræver nogen adræthed og styrke i hele kroppen, ligegyldigt hvilken vægt du har. Af hensyn til belastningen af klubbens skolingskajakker har vi sat 100 kg personvægt som maksimum, men lad os se dig an hvis du er tæt på grænsen.

Skoling starter op i begyndelsen af maj måned, men kontakt os allerede nu, da holdene hurtigt bliver fyldt op. Se mere under punktet medlemmer / nye medlemmernye medlemmer her på hjemmesiden.

Inriggere: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kajak: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.