Наши партнеры:
Løbsberetninger/Resultater

På tur med konebåden

Lørdag/søndag d. 3./4. oktober roede Lisette, Kirsten, Inger, Annette og Peter i inrigger og Lone og Karen Margrethe i kajak til Roskilde roklubs sommerhus i Skuldelev. Lørdag eftermiddag stødte Niels Jørgen til i Skuldelev og roede med på hjemturen søndag.
Det var den korte version.

Her er den lange:


Egentlig var det de herlige koners ide, og da de ydermere, mod et beskedent vederlag, disponerede over Roskilde roklubs sommerhus i Skuldelev lørdag/søndag d. 3./4. oktober, bestemte Lone og jeg os for at følge opfordringen til at deltage på tværs af disciplinerne.
Vores forventninger til vejret så sent på året blev virkelig gjort til skamme. Lørdag morgen skinnede solen, og vinden var usædvanligt meget væk. Det samme havde en nødvendig 5. roer i konebåden været, men truslen om aflysning fordampede, da Peter meldte sig, og så kunne vi drage af sted, Annette, Inger, Kirsten, Lisette og Peter i inrigger og Lone og Karen Margrethe i kajak.
Kajakkerne fik et nødvendigt  forspring og lagde ud halv ti, efter Lone havde fyldt Svanen med alle tænkelige genstande til nødhjælp og fælles bedste. Jeg havde nok at gøre med den tredelte logostik: Hvad skulle befinde sig i klubhuset, hvad skulle med i kajakken, og endelig hvad måtte Henrik, min mand, transportere til sommerhuset.
Af sted mod Langholms østside, videre rundt om Færgeodde og første stop. Lone havde bagt, solen skinnede, og endnu befandt jeg mig i kendt område.
Så ud i – for mig – nyt farvand.
Kursen, afmærkninger, sejlrenden, - Lone fortalte og forklarede, og jeg ragede til mig
det bedste, jeg havde lært.
Havet var blankt stuegulv. Og Ægholm gik fra at være noget i min fantasi til at være spændende virkelighed.
Vi nåede Sønderby, solen skinnede over en fin lille havn, hvor de lokale havde haft bådoptagning og nu fælles frokost.
Det havde vi også, for nu mødte konebåden ind, så vi tog os af medpakkerne og kaffen/teen med videre.
Der var også et toilet, hvis man ellers kunne bekæmpe fluerne og holde vejret længe.
Afgang langs kysten gennem det smalle strømfyldte stykke ved Eskilsø med klosterruinen, - som vi ikke lige kunne se fra havet, - forbi et lille gammelt enmandsfiskerleje, bolværket fra det nedlagte skallegraveri, kig til Torp Ladegård og ind til en kort kaffepause ved Østby. Jeg gætter på, at rækkefølgen ikke er helt korrekt, men jeg vil kunne genkende det hele.
Vi sluttede i hvert fald i Skuldelev, hvor konebåden også landede efter en ekstra tur på den modsatte side op i Værebro å.

I et herligt hus på en kæmpegrund havde vi en smuk aften, hvor diverse mænd og børn ankom og deltog i festlighederne med god mad og drikke.

Næste morgen op til tåge med forventning om sol.
Niels Jørgen var ankommet med kajak på bilen  aftenen før, så efter morgenmad fik vi tre kajakfolk lov til at tyvstarte, mens konebådsfolkene klarede oprydningen  - et smukt træk!
Tågen lå over vandet, men med rimelig sigt, og da Lone og Niels Jørgen kan rigtig meget, heri indregnet navigation, tog vi trygt af sted.
Samme rute tilbage i et fantastisk lys over spejlblankt vand, hvor landskabet langsomt åbenbaredes, efterhånden som solen spredte tågen. Det er noget, jeg aldrig glemmer.
Med ujævne mellemrum vendte Niels Jørgens nyerhvervede havkajak bunden i vejret.
Han øvede rulninger og kom hver gang op med hatten på. Det var vi glade for.

Vel hjemme blev vi modtaget meget festligt af robådsfolkene. De havde taget turen hjem via Gershøj. Det var dejligt, at de havde ventet på os.
Tusind tak til alle og især til Lone, som sørgede for trygheden og lærte mig en masse.

Senere gik det op for mig, at der var roet en maraton, godt nok over to dage, men alligevel - - -
Karen Margrethe

 

Klik på billederne for større visning


Foto: Lone Askirk